Garanti og returret
Garanti
Ud over dine lovfæstede rettigheder som forbruger yder Altaterra Ltd 3 (tre) års garanti på alle VELUX produkter, der købes gennem denne gardinshop. Garantibestemmelserne påvirker på ingen måde dine lovfæstede rettigheder.
Vi yder 2 (to) års garanti på alle ITZALA produkter, som du køber gennem denne gardinshop. Denne garanti påvirker på ingen måde dine lovfæstede rettigheder.
Returnering af varer, der er dækket af garantien
Hvis du ønsker at returnere et defekt produkt, skal du sende en e-mail til customerservices@itzala.com, hvorefter vi guider dig igennem proceduren.
En betingelse for at du kan returnere varer er, at du oplyser dit ordrebekræftelsesnummer. Du bedes referere til dit ordrebekræftelsesnummer, når du foretager en annullering, da det
gør det enklere for os at håndtere sagen uden unødvendige forsinkelser. Ordrebekræftelsesnummeret står i den e-mail, som du modtog i forbindelse med, at du købte varen/varerne i e-butikken.
Altaterra Ltd. kan ikke gennemføre en tilbagebetaling eller sende en ny vare uden ordrebekræftelsesnummeret. Det er slutbrugerens ansvar at dokumentere, at garantien ikke er udløbet.
Dit/dine defekte produkt(er) vil blive afhentet af vores fragtfirma, DHL.
Såfremt kunden ønsker det, afsender Altaterra Ltd. erstatningsvaren allerede inden afhentning af den fejlbehæftede vare. Bemærk dog, at du for at kunne få det/de fejlbehæftede produkt(er) afhentet og returneret også skal samarbejde med DHL og Altaterra Ltd. Hvis afhentningen mislykkes på grund af manglende samarbejdsvilje fra kundens side, forbeholder Altaterra Ltd. sig retten til at annullere erstatningsbestillingen. Hvis kunden i stedet for en erstatningsvare ønsker fuld tilbagebetaling, indledes tilbagebetalingsprocessen ved modtagelse af en bekræftelse fra DHL om, at det fejlbehæftede produkt er blevet afhentet.
Ret til fortrydelse/annullering
Du har ret til at annullere aftalen inden for fjorten (14) dage uden at angive nogen årsag.
Fortrydelsesfristen udløber fjorten (14) dage efter den dag, hvor du eller en af dig udpeget tredjepart, ud over fragtmanden, på dine vegne kommer i fysisk besiddelse af varerne eller – hvis salgsaftalen omfatter flere varer, som du har bestilt på én gang, og som vi leverer i flere omgange – fjorten (14) dage efter den dag, hvor du eller en af dig udpeget tredjepart, ud over fragtmanden, på dine vegne kommer i fysisk besiddelse af den sidste vare.
For at gøre brug af din fortrydelsesret skal du skriftligt og utvetydigt informere os (se kontaktoplysninger herunder) om din beslutning om at annullere aftalen (helst via e-mail, men også gerne via brev eller fax).
Vores e-mail-adresse: customerservices@Itzala.com
For at vi skal kunne identificere din bestilling i forbindelse med, at du vælger at gøre brug af din fortrydelsesret, bedes du angive dit navn og dine kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer og e-mail-adresse), bestillingsnummer og de varer i salgsaftalen, som du ønsker at annullere.
For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, at du afsender din meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Følger ved brug af retten til fortrydelse/annullering
Hvis du annullerer denne aftale, tilbagebetaler vi det fulde beløb, som vi har modtaget fra dig inklusive fragtomkostninger (med undtagelse af yderligere omkostninger, der påløber som følge af, at du vælger en dyrere leveringstype end den, som vi tilbyder som standard). Du vil få dine penge tilbage uden unødvendige forsinkelser og aldrig senere end
- fjorten (14) dage efter den dag, hvor du har fremlagt dokumentation for, at du har returneret varerne, eller
- (hvis tidligere) fjorten (14) dage efter den dag, hvor du har fremlagt dokumentation for, at du har returneret varerne, eller,
- hvis vi ikke har leveret nogen varer, fjorten (14) dage efter den dag, hvor vi bliver informeret om, at du ønsker at annullere aftalen.
Vi foretager tilbagebetalingen til det samme betalingsmiddel, som du anvendte til den oprindelige transaktion, medmindre der udtrykkeligt er indgået en anden aftale. Under alle omstændigheder kommer du ikke til at betale nogen gebyrer i forbindelse med en sådan tilbagebetaling.
Du skal sende eller aflevere varerne til os på følgende adresse:
Altaterra Ltd.
Petofi Sándor str. 36/B.
HU-9444 Fertoszentmiklós
Ungarn
uden unødvendige forsinkelser og under ingen omstændigheder mere end fjorten (14) dage efter den dag, hvor du underretter os om dit ønske om at annullere denne aftale. Tidsfristen betragtes som overholdt, hvis du sender varerne tilbage, inden der er gået fjorten (14) dage.
Du skal selv stå for de omkostninger, der er forbundet med at returnere varerne.
Du er kun ansvarlig for forringelse af varernes værdi, hvis de er blevet håndteret i et omfang, der overstiger, hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og funktion.
Vores vurdering af forringelse af varernes værdi
For at fastslå varernes art, egenskaber og funktion skal du håndtere og inspicere varerne (i) med fornøden agtpågivenhed og (ii) på samme måde, som du typisk ville få lov til at gøre i en butik. Yderligere håndtering eller inspektion af varerne kan resultere i en forringelse af varernes værdi, som vi har ret til at debitere, når vi betaler dine penge tilbage. Afgørelsen om forringet værdi vil blive truffet fra sag til sag. Du må gerne åbne æsken og undersøge tekstiler og farver med nødvendig agtpågivenhed, forudsat at du åbner æsken uden at ødelægge den. Hvis æsken bliver ødelagt, skal du forvente, at varernes værdi vil være forringet. Enhver form for montering af varerne må også forventes at resultere i en forringelse af varernes værdi. Vi vil påminde dig om, at varerne, mens de er i din varetægt, og indtil de returneres til os, er dit ansvar, og at du vil blive holdt ansvarligt for eventuelle skader på varerne.
Gældende lov og værneting
De aftaler, der indgås via denne gardinshop, er underlagt ungarsk lov, og enhver tvist, der opstår som følge af aftaler, der er indgået via denne gardinshop, skal indbringes for en ungarsk domstol.
Vores returadresse:
Altaterra Ltd.
Petofi Sándor str. 36/B.
HU-9444 Fertoszentmiklós
Ungarn
Tlf.: +36 14 360 604
Fax 00 36 99 536 500
Vores e-mail-adresse: customerservices@Itzala.com